Jeg har flere passioner i  mit liv og i min 'værktøjskasse'.
 
I 2000 pressede en af disse passioner sig pludselig voldsomt på: At skabe billeder.
 
For at stifte bekendtskab med en bred vifte af teknikker og få ny inspiration, deltager jeg jævnligt på kursus/workshops hos både inden- og udenlandske kunstnere, og jeg er medlem af et par kunstnerfællesskaber samt Fredensborg Ny Kunstforening.
 
Inspirationen til mine malerier/værker opstår primært i en intuitiv proces, men jeg bliver også inspireret af, hvad jeg ser og møder omkring mig. Af eventyr og af historie.
Som en af mine undervisere, fra Irland, siger: "Great painting is a dance between intuition and control, tempered by practice - like music".
 
Jeg har et stort behov for at kunne give plads til at lytte til - og følge lysten til - at skabe præcis dét, der kalder på at blive skabt i et givent øjeblik; derfor er mine værker skabt fra hjertet og ikke ud fra hvad jeg tror, andre gerne vil se/købe. 
 
Hjertelig velkommen hertil ♥
Connie Kiwa Rasmussen | Stenbjergvænget, 42, 4305 Orø - Danmark | Tlf.: 60681828